Historien bag

Her et kort rids af historien om manden bag initialerne gsr.dk

En speciel begyndelse på livet

Jeg blev født i 1981 med misdannede urinveje og havde en opvækst, hvor sygdommen hele tiden lå i baghovedet og endte i dialyse som 14-årig og i 2010 blev jeg nyretransplanteret.

Se mere om min karriere som Den professionelle patient

Vejen ind i IT

Jeg skulle som barn løbende have taget blodprøver og det passede med at jeg tog med min far på arbejde. Vi begyndte med blodprøver på sygehuset og så var med på hans arbejde som skoleleder.

Efterhånden endte jeg som uofficiel IT medarbejder på skolen. Det var dengang en geninstallation af Dos 5.0 og Windows 3.11 krævede 25 disketter pr. maskine. Så det passede med at når eleverne havde lagt maskinerne ned, så kom jeg og fik løst problemet eller geninstalleret systemet, mens jeg ventede på at kunne køre med min far hjem.

Skolegang og eksamen med en webside i sidste årtusinde

Pga. sygdom havde jeg en skolegang med mere fravær end fremmøde. Havde en god periode i 10. klasse og endte med at lave den afsluttende projektopgave som en CD-ROM med en interaktivt webside.

Det var var i året 1999 og tiden med opkaldsmoden, netscape og hvor under halvdelen af befolkningen var på internettet.

Fra foråret 1997 til foråret 2000 er antallet af familier, der har adgang til Internettet i deres hjem, steget fra 167.000 svarende til 8 pct. af familierne til godt og vel 1.000.000 svarende til 45
pct.

Nyt fra Danmarks Statestik nr. 152, 11.4.00

Læreruddannelse og førtidspension

Efter en HF læste jeg på læreruddannelsen i Haderselv. Jeg var glad for studiet, men kunne ikke holde til det fysisk i længden. Specielt praktikkerne med elever var en stor glæde, der desværre ofte endte med sygeperioder og nogle gange tilmed indlæggeskrævende komplikationer.

Efter flere forlængelser af studiet blev enden en førtidspension, da et evighedsstudie på bekostning af mit helbred ikke var i nogens interesse.

Jeg fik samtidig med min pension klar besked fra min daværende sagsbehandler om at jeg ikke måtte gå i stå. Derfor kastede jeg mig ud i forskellige mindre projekter, der passede til mit helbred. *

* Jeg er førtidspensionist efter de gamle regler, hvor jeg kan arbejde en smule ved siden af i gode perioder og det bliver så indregnet på samme måde som fx arbejde ved siden af SU.

Frivillig og freelance

Jeg blev engageret i Nyreforeningen som frivillig og endre med at stå for hjemmeside og medlemsblad i en årerække.

Sideløbende begyndte jeg også at lave noget freelance opgaver. En af de mere spændende, var en webside for et EU projekt, hvor en række skoler i flere lande arbejdede sammen. Her fik jeg mulighed for at kombinere min interesse for kommunikation, IT og pædagogik.

Dette førte senere til en involvering i et projekt med et onlineværktøj, hvor familie- og skoleforvaltningen arbejde sammen i Christiansfeld Kommune. Efter kommunesammenlægningen i 2007, blev jeg headhuntet til et lingende projekt i den nye Kolding Kommune.

Multimediedesigner og kommunikation

Efter min nyretransplantation fik jeg gennemført en uddannelse som multimediedesigner. Desværre fandt jeg ud af at selvom jeg havde fået en ny nyre, så var jeg ikke blevet “normal” og ramte muren flere gange.

Freelancer på meget nedsat tid

Jeg har nu nået et sted, hvor jeg må erkende at jeg vil mere end jeg kan holde til.

Så jeg prøver at holde mit freelance arbejde i balance med mit helbred.