Noget af det medicin jeg får bliver udleveret af sygehusapoteket da det er “sygehusmedicin”. Normalt har man kunne få det på afdelinge eller bestille det til næste kontrol.
Pakkeshop
På OUH er et nu kommet “pakkeshop”, så når man har bestilt sin medicin kan man hente ligesom man henter pakker flere andre steder. Så kan man også hente fx sent på dagen, når ambulatoriet er lukket.
En anden fordel der er 3-6 måneder mellem kontroller, så skal man ikke “forstyrre” sygeplejeskerne og de kan bruge tiden på patienter i ambulatoriet fremfor at være apotekere på deltid.
Ekstra service omkring parkering
Ved hovedindgangen er der tilmed en reserveret p-plads, hvis man lige hurtige skal ind og hente medicin i “pakkeboksen”.
Årets tema var ”Det frugtbare samarbejde” med fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Ud over en række fagpersoner og patienter, så var der også em række patient- og pårørenderåd fra hele landet – herunder også det jeg er en del af på OUH.
Dagen bestod af en række oplæg, 2 workshops og en paneldebat.
Et par hovedpunkter jeg har taget med fra dagen til brug i min rolle som medlem af OUH’s patient- og pårørenderåd samt i andre funktioner jeg også engageret i på OUH.
Patienten først
Regionsyd har fokus på ”Patienten først” og Sygehus Lillebælt strategiske pyramide blev kort gennemgået.
Som Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen sagde i hendes oplæg, så er det et af de strategiske værktøjer, der kan mærkes i hverdagen ude på afdelingerne.
Formanden for Sundhedsudvalget sluttede med at pointere af der er politisk vilje til at lytte til borgerne, patienter og pårørende. Nogle gange i det tilfældige møde, men i særdeleshed gennem fx patient- og pårørenderåd.
Der findes flere eksempler på ulogiske ting, som man arbejder på at få mere strømlinet fra ”systemets” side og her er det vigtigt med input fra hverdagen. Fx hvis man bliver udskrevet med ”regionale krykker”, der skal afleveres efter 14 dage. Derefter skal man omkring kommunens hjælpemiddelcentral for at få udleveret samme type krykker, da det nu er ”kommunale krykker” i form af et hjælpemiddel.
Det er politikernes ansvar at ”systemet virker”, hvor patient- og pårørendes rolle er at komme med viden og input.
Hvad laver de forskellige råd
De enkelt råd har mange forskellige former for opgaver. Det meste er i form af en rådgivende rolle – som der bliver lyttet meget til, Der er også mange områder, hvor man tydeligt kan se de enkelte råds indflydelse.
Slide om noget af det Patient- og Pårørenderådet på Sygehus Lillebælt arbejder med
Måden de enkelte råd er organiseret varierede også en del. Her et par punkter fra noterne til eftertanke
Hvem sætter punkter på dagsordenen Nogen kom ”nedefra” hvor medlemmer selv satte dagsorden. Andre fik punkter ”ovenfra”, hvor fx direktionen kom med nogle emner, der skulle debatteres
Regler om udskiftning efter en periode for at sikre ”nyt blod”
Antallet af møder var også alt fra 6-12 årligt
Brugen af ”underudvalg” var også skiftende
Med erfaring fra råd inden for både sygehus og afdelinger, så er det set fra min stol vigtigt at man finder den rette organisering alt efter opgaven rådet skal udføre.
Involvering af patienter sker også på fx psykiatrien med peer-medarbejdere, der er patienter der er kommet godt gennem et forløb og dermed kan give håb. Det minder om min tid i både børne- og ungegruppen i Nyreforening, hvor det var vigtigt at kunne spejle sig i andre i samme situation. Som da en dreng på 5-6 år så mit kateder til dialyse og stolt løftede trøjen op og sagde ”mig også sådan en”.
Rekruttering
Rekrutteringen var et gennemgående emne og et af mine egne fokuspunkter var også det første der blev nævnt – det er ikke et klageråd.
Nogle patienter har enten en ubearbejdet sygedomshistorie eller en dominerende egen dagsorden. Det er vigtigt at henvise dem til rette sted, da disse råd gerne skal kunne se det store billede. Dette stemmer meget godt med mine betragtninger om de typiske aktive patienter.
I rekrutteringen blev det også af flere nævnt at det kan være svært at få et bredt udvalg med. Der er flere grupper man ofte savner og som kan være svære at få med og beholde aktive.
Fx de unge, der har travlt med hverdagen og de ressourcesvage, der ikke altid har overskuddet til at deltage aktivt i patientarbejde. Man kunne også nævne flere andre grupper, fx anden etnisk baggrund, de tilfredse og dem der kun er inde og vende kortvarigt på sygehuset.
Sammensætningen er vigtig, så man ikke ender med enten kun ja-sigere eller kun nej-sigere.
Et par takeaways fra dagen
Til sidst et par ord og sætninger fra noterne taget lidt spredt
Det skal være sjovt at være frivillig
Det skal gøre en forskel
Man skal føle sig hørt og respekteret
Patienthistorier kan mere en regneark
Vigtigt med ledelsesforankring og inddragelse af klinikere for at få gennemslagskraft
Respekt for hinanden tid. Undgå lange intetsigende møder og emner.
En afsluttende tanke om overlappende og/eller samarbejdende råd
Personligt kunne jeg ikke lade være med at lave en lille pyramide i mine noter.
På OUH er der flere lag, hvor der er råd. Med min historik inden for råd og patientforeninger, så tænker jeg også at man kan se på om nogle råd overlapper eller om samarbejde giver mening.
OUH Patient- og pårørenderåd Dette råd tager sig af de store linjer
Afdelingers råd
Specialer Nogle afdelinger spænder bredt og har måske flere råd for enkelte specialer
Patientforeninger Dette er ikke i sygehusregi, men er en stor kilde til respons fra patienter og pårørende. På nogle afdelinger har patientforeninger møde med afdelingledelsen og virker derfor som en slags eksternt råd
De enkelte råd har hver deres opgave og berettigelse. Har man kun det store overordnede råd, så kan små detaljer på afdelingerne hurtigt blive glemt.
Modsat kan det overordnede råd ikke nå kvalificeret rundt om alle afdelinger og specialer.
Så hver enkelt råd har deres opgave i det store maskineri som sundhedsvæsnet er.
I et af mine råd/paneler havde vi lidt en debat om vi var det ene eller andet.
Det med brugte er råd, men lige i dette konkrete tilfælde argumenterede jeg for at det var et panel, da det er et panel af patienter og pårørende, der bliver indraget i forskning i patientkommunikation og dermed ikke er “brugere”.
Derimod må ordet råd være passen, når det fx er tilknyttet en behandlende afdeling.
Her en forklaring og sondring mellem de to udtryk.
Et råd af brugere på fx afd. X, Y eller Z giver god mening. Her udtaler medlemmerne sig kvalificeret om deres oplevelser på afdelingen og fremlægger forslag til forbedringer.
I CFPK (Center for forskning i Patient Kommunikation) er rollen mere en gruppe pårørende- og patienter, der debaterer og besvarer spørgsmål set fra deres rolle.
udvalgt gruppe mennesker, ofte eksperter, der er samlet for at debattere noget eller besvare spørgsmål, fx i en radio- eller tv-udsendelse eller ved en offentlig høring
…svar fra et fast panel, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen…
Ved patienttopmødet i 2024 var et af emnerne rekruttering. Her blev et af mine egne fokuspunkter det første der blev nævnt – det er ikke et klageråd.
Nogle patienter har enten en ubearbejdet sygedomshistorie eller en dominerende egen dagsorden. Det er vigtigt at henvise dem til rette sted, da disse råd gerne skal kunne se det store billede.
Min erfaring er at der typisk er 4 typer persona’s, der altid er til stede
Den ældre patient med god tid og strikketøj ved alle møder
Den engagerede yngre pårørende, der altid har 5 nye artikler med fra nettet til hvert møde
Den sure patient, der mener at sygehusenes kontorer er beboet af molboer
Den aktive patient, der også er aktiv i fx patientforeninger mv.
Personligt krummer jeg ofte tæer over den opførsel nogle medpatienter tager med ind i et rum med fagpersoner og medpatienter.
Her et par eksempler og det man nogen gange har lyst til at sige, hvis man ikke havde sin gode opdragelse.
patienter med en egen dagsorden, der skal frem i hver kommentar de kommer med
bedrevidende patienter med “har I tænkt på” (tydeligt underforstået “I er så dumme”)
Tal nu dansk (skal piloterne der flyver dig på charterferie også holde op med at tale engelsk???)
Se mig (fx dem der engang har været med i et forskningsprojekt og alle andre projekter er kun billige efterligninger af det dé var en del af)
Manglede respekt for de faglige input og dagsorden, fx en samtale om brugerinddragelse pludselig handler om sproger i indkaldelsesbreve (ja, det kunne nok blive bedre, men der er andre afdelinger der arbejder med det)
På Riget/Skejby/Tyskland går de det bedre (så flyt eller bidrag med med erfaringer senere i processen og ikke i plenum)
brok, brok og lidt mere brok (konstruktiv kritik er nu bedre)
“krænket” og fornærmet på andres vegne, fx husk nu på dem uden computer (ja, skal vi også genindføre dobbelt aa i stedet for å???)
Kender du det at man skal til et møde eller høre musik på en gåtur og ikke vil have notifikationer fra både det ene og det andet, men kun fra fx konen og fx WhatsApp – så er det hjælp at hente.
På iPhone
På iPhone hedder det “Fokusfunktion”. Her kan man oprette forskellige scenarier, hvor mange måske kender til “Søvn”.
Man kan også oprette sine egne, fx en der hedder “Møde”, hvor man kun lader notifikationer fra udvalgte personer eller Apps igennem.
Personligt har jeg sat min telefon på til at gå på lydløs kl 22.00 og indtil næste morgen. Jeg slipper dog mine “favoritter” igennem, så skulle den nærmeste familie mv. have akut brug for at snakke mig mig, så er der lyd på.
På Android
På Android hedder der “Forstyr ikke”. Her kan man også tilpasse, hvilke apps der må forstyrre.
Husk der kan være forskel på Android version og telefonproducent
Her vil jeg samle nogle spændende akronymer – i første omgang omkring mine initialer GSR
GSR
gsr.dk (mig selv)
Initialer og “brand” for en IT- og kommunikationskonsulent – MIG
General Safety Regulation (EU krav til sikkerhed i biler)
Et nyere sikkerhedskrav fra EU, kaldet GSR, der står for General Safety Regulation. GSR bliver et lovkrav i alle nye biler. Se fx artikel på Bil Magasinet
Artikel i samarbejde med mine forældre – juli 2024 (opdateret 22.07.24)
Mine forældre oplever pludseligt at få besked om at deres el-aftale ved OK er afsluttet. Efter lidt “efterforskning” viser det sig at el-selskabet “Velkommen” har overtaget leveringen. Efter lidt problemer med at få fat i deres kundeservice ender vi efter en længere telefonsamtale at få klarlagt at “det er et uønsket leverandørskifte” og at det hele blev sendt retur til OK.
Dog sender de rykkere mv. og vi var åbenbart heldige den ene gang vi fik forbindelse med kundeservice. Denne del er stadig i gang og artiklen opdateres derfor løbende.
01.07.24 – Første kontakt til Velkommen
Min første kontakt med Velkommen kundeservice er via deres chat. Jeg kommer efter en del ventetid igennem til en medarbejder. Han vil dog ikke behandle henvendelsen da jeg har begyndt chatten i mit eget navn. Jeg skriver og viser at jeg har min bonusfar med på linjen – men det kan han “ikke godtage”.
Som sådan fair nok, men ikke den bedste tone. Dertil har jeg svært ved at se en bedre identitetskontrol, da jeg senere i en telefonsamtale også har ham med ved siden af via FaceTime og her er ingen problemer med at få behandlet henvendelsen.
02.07.24 – Anden kontakt til Velkommen
Denne gang prøver vi telefonisk og har en længere ventetid på at tale med et menneske. Her har jeg min bonusfar med på facetime. Indledende er det mere en sælger end kundeservice vi taler med.
Første forsøg på at fastholde dem som kunder er en lang forklaring om at “kvalitetsafdeling lytter alle samtaler”. Vi fastholder at det ikke er noget vi har ønsket og at vi gerne vil høre den optagelse.
Andet forsøg på at fastholde dem som kunder er nogle spørgsmål til, hvilken aftale og pris de betalte ved OK. Vi fastholder at vi ikke har ønsket – eller ønsker – at skifte el-selskab. De har OK el og få bonus gennem Coop og ønsker ikke at skifte.
Til sidst siger medarbejderen at “jeg noterer det som et uønsket leverandørskifte” og “den. strøm der er blevet brugt bliver senere afregnet med OK el. Det vil tage en 14 dages tid“. Opkaldet tog 21 minutter.
Vi beder om at få det på skrift, men det bedste han kan tilbyde er at sende en SMS med aftalen. Den kommer dog aldrig!
Lille tanke: Da han skal finde os i systemet beder han om et CPR nummer. Det ønsker vi ikke at oplyse, da min bonusfar ikke har oplyst det telefonisk til nogen. Han har haft en sælger i røret, men da han ikke står for betaling af strømmen kom samtalen ikke videre.
Medarbejderen finder så “sagen” via adressen og oplyser derefter CPR til os for at bekræfte det er de rigtige han taler med. Det efterlader os med spørgsmålene: 1. Hvor har de fået det CPR fra? 2. Hvorfor oplyser han det til os?
10.07.24 – Tredje kontakt til Velkommen
Da der er kommet en regning kontakter vi igen via chatten og skriver for en god ordens skyld at den ikke bliver betalt da vi har afklaret med kundeservice at det er en fejl og vi er ved at blive skiftet tilbage.
Der kommer aldrig svar på chatten selvom vi er sendt til en medarbejder. Tråden stod stadig åben ugen efter uden svar
17.07.24 – Fjerde kontakt til Velkommen
Nu er der så kommet en rykker. Vi prøver igen at få forbindelse til Kundeservice og prøver først via chatten, Vi vil gerne vil have en skriftlig bekræftigelse denne gang.
Efter at have ventet endnu en halv time, så bliver det en besked via deres kontaktformular denne gang.
22.07.24 – fortsat tavshed fra Velkommen
Der er fortsat ikke svar. Der kom et standardsvar om de oplever lige nu ekstraordinær travlhed og vi meget gerne må afslutte vores henvendelse for at reducere kø-tiden i vores kundeservice. Ellers skulle vi bare vente.
Så det er status – vi venter!
30.07.24 – Femte kontakt til Velkommen
Nu er der så kommet regning for den næste måned. Vi kontakter igen Velkommen, der nu har problemer med deres telefoner. Men vi foretrækker også skriflig kommunikaiton på dette stadie.
I chatten kommer vi i kontakt med en medarbejder, der undersøger sagen og efter kontakt til deres “tekniske afdeling” giver besked om at en overførsel tilbage er påbegyndt.
Så håber denne “sag” nu har fundet sin afslutning.
Jeg har i septemer og oktober oplevet 2 større nedbrud pga. et webhotel har lavet en opdatering af deres PHP version.
Da jeg ofte bygger systemer fra bunden, så har jeg skulle gennemløbe grundkoden for behov for opdateringer. Derfor anbefaler jeg en serviceaftale eller være på god fod med ens programmør. Det er nemmere at fejlsøge på ens egen kode en andres.
Det ene tilfælde, der var det en stor portals loginsystem gik ned, da en krypteringsstandard gik fra at kræve mindst 11 til 12 tegn i koden. Det tog så 3 dage at finde og løse, da koden var lavet af flere omgange og jeg måtte tage den fra a-z.
Ikke noget nyt
Når jeg udvikler på min lokale server, så er der normalt på en af de nyeste versioner jeg arbejder. Når jeg så skal til at teste på kundens eller projektets webside, så “dør siden”. Så skal man lige tilpasse nogle detaljer, til den enkelte server.
Nogle gange er det PHP version, nogle gange er der en indstilling i PHP, firewall, DNS eller andet.
Hvorfor opdateringer og ændringer?
Servere bliver løbende opdateret så de er bedre, hurtigere og mere sikre. Derfor skal programmer og hjemmesider løbende opdateres.
Dermed kan noget kode blive ændret, erstattet eller udfaset. Som eksemplet ovenfor, hvor et krav til en kode ændre fra 11 til 12 tegn. Så håber man bare, der ikke er alt for mange steder, der skal opdateres.
Tænk på dengang MobilePay, pludseligt krævede en “nyere” mobil for at virke. Vil du bruge MobilePay – så må du opdatere din enhed.
Tænk bare på smalfilm, kassettebånd, VHS, LP, CD, WAV og MP4. Ingen kan spå, men PHP er ikke lige den side der forsvinder
Sjov detalje – Y2K38
Mange var nervøse ved Y2K i år 2000.
Programmører er i dag opmærksomme på de. 19.01.2028, da antallet af sekunder siden 01.01.70 ikke har plads til flere tal. Men der er en opdatering på vej til de servere, der har problemet.
Jeg benytter freelancetjenesten FactoFly, så tilbud og faktura kommer altid fra FactoFly – min private “regnskabsafdeling”.
Det er er firma, der hjælper freelancere og andre med at fakturere arbejde og samtidigt få betalt skat, moms og forsikring.
Frihed til din freelance forretning
Driv din forretning uden CVR nummer, ligesom +10.000 andre freelancere. Du bliver projektansat til din opgave, forsikret under arbejde og får dine penge udbetalt som normal løn.
Det frigører meget tid og økonomi i forhold til selv at føre regnskab, indberette og meget andet.
Som kunde ved du at der er styr på skat og moms. Du slipper også for “ansvaret” ved enten honorar eller timeløn, som jeg ofte har benyttet tidligere.
Som freelancer sparer det mig for en masser tid til administration og omkostninger til erhvervskonto, erhvervsforsikring, regnskabsprogram osv. Udgifter og kørsel holde de også styr på.
Erfaringer fra før FactoFly
Jeg har før haft CVR som både privat og virksomhed. Hvert år omkring regnskab så gik der ufatteligt med tid omkring regnskab fremfor at få lavet noget.
Dertil går det op og ned i dansk showbizz som Franz Beckerlee fra Gasolin engang sagde. Så er det rart med en fast procent og ikke et fast (stort) beløb hver måned og år.
Dette er en anbefaling og ikke reklame. Jeg får ikke penge for at fortælle om min oplevelse med FactoFly.
