Kender du det at man skal til et møde eller høre musik på en gåtur og ikke vil have notifikationer fra både det ene og det andet, men kun fra fx konen og fx WhatsApp – så er det hjælp at hente.
På iPhone
På iPhone hedder det “Fokusfunktion”. Her kan man oprette forskellige scenarier, hvor mange måske kender til “Søvn”.
Man kan også oprette sine egne, fx en der hedder “Møde”, hvor man kun lader notifikationer fra udvalgte personer eller Apps igennem.
Personligt har jeg sat min telefon på til at gå på lydløs kl 22.00 og indtil næste morgen. Jeg slipper dog mine “favoritter” igennem, så skulle den nærmeste familie mv. have akut brug for at snakke mig mig, så er der lyd på.
På Android
På Android hedder der “Forstyr ikke”. Her kan man også tilpasse, hvilke apps der må forstyrre.
Husk der kan være forskel på Android version og telefonproducent
Her vil jeg samle nogle spændende akronymer – i første omgang omkring mine initialer GSR
GSR
gsr.dk (mig selv)
Initialer og “brand” for en IT- og kommunikationskonsulent – MIG
General Safety Regulation (EU krav til sikkerhed i biler)
Et nyere sikkerhedskrav fra EU, kaldet GSR, der står for General Safety Regulation. GSR bliver et lovkrav i alle nye biler. Se fx artikel på Bil Magasinet
Artikel i samarbejde med mine forældre – juli 2024 (opdateret 22.07.24)
Mine forældre oplever pludseligt at få besked om at deres el-aftale ved OK er afsluttet. Efter lidt “efterforskning” viser det sig at el-selskabet “Velkommen” har overtaget leveringen. Efter lidt problemer med at få fat i deres kundeservice ender vi efter en længere telefonsamtale at få klarlagt at “det er et uønsket leverandørskifte” og at det hele blev sendt retur til OK.
Dog sender de rykkere mv. og vi var åbenbart heldige den ene gang vi fik forbindelse med kundeservice. Denne del er stadig i gang og artiklen opdateres derfor løbende.
01.07.24 – Første kontakt til Velkommen
Min første kontakt med Velkommen kundeservice er via deres chat. Jeg kommer efter en del ventetid igennem til en medarbejder. Han vil dog ikke behandle henvendelsen da jeg har begyndt chatten i mit eget navn. Jeg skriver og viser at jeg har min bonusfar med på linjen – men det kan han “ikke godtage”.
Som sådan fair nok, men ikke den bedste tone. Dertil har jeg svært ved at se en bedre identitetskontrol, da jeg senere i en telefonsamtale også har ham med ved siden af via FaceTime og her er ingen problemer med at få behandlet henvendelsen.
02.07.24 – Anden kontakt til Velkommen
Denne gang prøver vi telefonisk og har en længere ventetid på at tale med et menneske. Her har jeg min bonusfar med på facetime. Indledende er det mere en sælger end kundeservice vi taler med.
Første forsøg på at fastholde dem som kunder er en lang forklaring om at “kvalitetsafdeling lytter alle samtaler”. Vi fastholder at det ikke er noget vi har ønsket og at vi gerne vil høre den optagelse.
Andet forsøg på at fastholde dem som kunder er nogle spørgsmål til, hvilken aftale og pris de betalte ved OK. Vi fastholder at vi ikke har ønsket – eller ønsker – at skifte el-selskab. De har OK el og få bonus gennem Coop og ønsker ikke at skifte.
Til sidst siger medarbejderen at “jeg noterer det som et uønsket leverandørskifte” og “den. strøm der er blevet brugt bliver senere afregnet med OK el. Det vil tage en 14 dages tid“. Opkaldet tog 21 minutter.
Vi beder om at få det på skrift, men det bedste han kan tilbyde er at sende en SMS med aftalen. Den kommer dog aldrig!
Lille tanke: Da han skal finde os i systemet beder han om et CPR nummer. Det ønsker vi ikke at oplyse, da min bonusfar ikke har oplyst det telefonisk til nogen. Han har haft en sælger i røret, men da han ikke står for betaling af strømmen kom samtalen ikke videre.
Medarbejderen finder så “sagen” via adressen og oplyser derefter CPR til os for at bekræfte det er de rigtige han taler med. Det efterlader os med spørgsmålene: 1. Hvor har de fået det CPR fra? 2. Hvorfor oplyser han det til os?
10.07.24 – Tredje kontakt til Velkommen
Da der er kommet en regning kontakter vi igen via chatten og skriver for en god ordens skyld at den ikke bliver betalt da vi har afklaret med kundeservice at det er en fejl og vi er ved at blive skiftet tilbage.
Der kommer aldrig svar på chatten selvom vi er sendt til en medarbejder. Tråden stod stadig åben ugen efter uden svar
17.07.24 – Fjerde kontakt til Velkommen
Nu er der så kommet en rykker. Vi prøver igen at få forbindelse til Kundeservice og prøver først via chatten, Vi vil gerne vil have en skriftlig bekræftigelse denne gang.
Efter at have ventet endnu en halv time, så bliver det en besked via deres kontaktformular denne gang.
22.07.24 – fortsat tavshed fra Velkommen
Der er fortsat ikke svar. Der kom et standardsvar om de oplever lige nu ekstraordinær travlhed og vi meget gerne må afslutte vores henvendelse for at reducere kø-tiden i vores kundeservice. Ellers skulle vi bare vente.
Så det er status – vi venter!
30.07.24 – Femte kontakt til Velkommen
Nu er der så kommet regning for den næste måned. Vi kontakter igen Velkommen, der nu har problemer med deres telefoner. Men vi foretrækker også skriflig kommunikaiton på dette stadie.
I chatten kommer vi i kontakt med en medarbejder, der undersøger sagen og efter kontakt til deres “tekniske afdeling” giver besked om at en overførsel tilbage er påbegyndt.
Så håber denne “sag” nu har fundet sin afslutning.
Jeg har i septemer og oktober oplevet 2 større nedbrud pga. et webhotel har lavet en opdatering af deres PHP version.
Da jeg ofte bygger systemer fra bunden, så har jeg skulle gennemløbe grundkoden for behov for opdateringer. Derfor anbefaler jeg en serviceaftale eller være på god fod med ens programmør. Det er nemmere at fejlsøge på ens egen kode en andres.
Det ene tilfælde, der var det en stor portals loginsystem gik ned, da en krypteringsstandard gik fra at kræve mindst 11 til 12 tegn i koden. Det tog så 3 dage at finde og løse, da koden var lavet af flere omgange og jeg måtte tage den fra a-z.
Ikke noget nyt
Når jeg udvikler på min lokale server, så er der normalt på en af de nyeste versioner jeg arbejder. Når jeg så skal til at teste på kundens eller projektets webside, så “dør siden”. Så skal man lige tilpasse nogle detaljer, til den enkelte server.
Nogle gange er det PHP version, nogle gange er der en indstilling i PHP, firewall, DNS eller andet.
Hvorfor opdateringer og ændringer?
Servere bliver løbende opdateret så de er bedre, hurtigere og mere sikre. Derfor skal programmer og hjemmesider løbende opdateres.
Dermed kan noget kode blive ændret, erstattet eller udfaset. Som eksemplet ovenfor, hvor et krav til en kode ændre fra 11 til 12 tegn. Så håber man bare, der ikke er alt for mange steder, der skal opdateres.
Tænk på dengang MobilePay, pludseligt krævede en “nyere” mobil for at virke. Vil du bruge MobilePay – så må du opdatere din enhed.
Tænk bare på smalfilm, kassettebånd, VHS, LP, CD, WAV og MP4. Ingen kan spå, men PHP er ikke lige den side der forsvinder
Sjov detalje – Y2K38
Mange var nervøse ved Y2K i år 2000.
Programmører er i dag opmærksomme på de. 19.01.2028, da antallet af sekunder siden 01.01.70 ikke har plads til flere tal. Men der er en opdatering på vej til de servere, der har problemet.