Kend din spammail

Spammails kan være svære at skelne fra almindelige mails, men der er flere ting du kan kende din spammail på

Kendetegn

Afsenderens e-mailadresse
– Spammails kommer ofte fra adresser, der ser mistænkelige eller ukendte ud, med mærkelige domæner og en lang række tilfældige tegn.
Husk at holde musen over mailen, så du kan se mailadressen og ikke kun afsenderen navn

Sproget
– Sproget i spammails være uprofessionelt, med mange stave- og grammatikfejl.
– Der er ofte et forsøge på at “stress” (klik nu… – gå ikke glip af… – du mister hvis ikke…)
– Desværre bliver de bedre og bedre til at få det til at se rigtigt ud

Links
Holder du musen over links, så kan du se at der peges på mærkelige adresser, der intet har med den påståede afsender
Er du i tvil så log direkte på hjemmesiden fra din browser og ikke via links i mail.

Husk altid at være skeptisk over for mails, der lover store gevinster eller kræver følsomme oplysninger uden en god grund.

Læs mere

Slip kun bestemte apps ind i øret

Kender du det at man skal til et møde eller høre musik på en gåtur og ikke vil have notifikationer fra både det ene og det andet, men kun fra fx konen og WhatsApp – så er der hjælp at hente.

Så kan på man på fleste mobiltelefoner sætte et “filter” op, så man ikke bliver forstyrret af notifikationer om at ens kollega har lavet et opslag på LinkedIn, den vare man følger på PriceRunner er kommet på tilbud og alle de andre notifikationer man typisk får på en dag.

På iPhone

På iPhone hedder det “Fokusfunktion”. Her kan man oprette forskellige scenarier, hvor mange måske kender til “Søvn”.

Man kan også oprette sine egne, fx en der hedder “Møde”, hvor man kun lader notifikationer fra udvalgte personer eller Apps igennem.

Der er en fin guide på Apple hjemmeside

Personligt har jeg sat min telefon på til at gå på lydløs kl 22.00 og indtil næste morgen. Jeg slipper dog mine “favoritter” igennem, så skulle den nærmeste familie mv. have akut brug for at snakke mig mig, så er der lyd på.

På Android

På Android hedder der “Forstyr ikke”. Her kan man også tilpasse, hvilke apps der må forstyrre.

Husk der kan være forskel på Android version og telefonproducent

Der er en fin guide på Google hjemmeside

Find punktet “Hvad, skal der blokeres” under overskriften “Skift indstillinger for afbrydelser”

Smartwatch

Disse indstillinger vil i de fleste tilfælde også have effekt på ens smartwatch, da notifikationer ofte er dubleret fra en mobile enhed.

I Apples “miljø” sker det på tværs af alle de enheder, man måtte have tilknyttet sin konto.

Anekdotisk viden

Jeg faldt første gang over udtrykket i en rapport fra Miljøstyrelsen, hvor de skrev noget i stil med vi har kun kunnet finde oplysninger fra en tidligere medarbejder i form af anekdotisk viden.

Dette udtryk faldt meget i min smag, da det netop signalerer at viden i form af erfaring og “den gode historie” også har værdi.

Efter min mening er det et genialt udtryk for at man kan dele ud af sin erfaring gennem anekdoter. Fx “Steve Jobs oplevede at skulle købe en vaskemaskine og blev helt forvirret og indførte derfor at Apple kun skulle have 4 modeller. En stor og lille model inden for det private og professionelle segment” (lettere forkortet af mig).

Den er ofte mere forståeligt at komme med lange forklaringer om neurovidenskab, marketing og videnskabeligt undersøgelser, der understøtter ovennævnte anekdote.

Som værktøj til at forklare komplicerede emner er det et godt udtryk, men det er ikke videnskab.

Anekdotisk evidens i videnskaben

Anekdotisk evidens er et udtryk fra den videnskabelige verden, hvor det ikke rangeres så højt. I flere metoder placeret nederste led i evidenspyramiden. Fx Lægemiddelstyrelsen, de kalder det klinikeres egne erfaringer

Det klassiske eksempel i forkert brug er fx “min onkel røg i 70 år og døde ikke af det” (Wikipedia) eller “jeg har hørt om en der ikke havde sikkerhedssele på og blev smidt ud af bilen og overlevede derfor”.

Akronymer

Akronymer er i følge Wikipedia

En initialforkortelse, et initialord, eller et akronym er et ord, en særlig slags forkortelse, dannet af ords eller orddeles forbogstaver

Wikipedia

Her vil jeg samle nogle spændende akronymer – i første omgang omkring mine initialer GSR

GSR

gsr.dk (mig selv)

Initialer og “brand” for en IT- og kommunikationskonsulent – MIG

General Safety Regulation (EU krav til sikkerhed i biler)

Et nyere sikkerhedskrav fra EU, kaldet GSR, der står for General Safety Regulation. GSR bliver et lovkrav i alle nye biler. Se fx artikel på  Bil Magasinet

Ikke så “Velkommen” el-aftale

Oplevelse med en ikke så “Velkommen” el-aftale

Artikel i samarbejde med mine forældre – juli 2024 (opdateret 22.07.24)

Mine forældre oplever pludseligt at få besked om at deres el-aftale ved OK er afsluttet. Efter lidt “efterforskning” viser det sig at el-selskabet “Velkommen” har overtaget leveringen. Efter lidt problemer med at få fat i deres kundeservice ender vi efter en længere telefonsamtale at få klarlagt at “det er et uønsket leverandørskifte” og at det hele blev sendt retur til OK.

Dog sender de rykkere mv. og vi var åbenbart heldige den ene gang vi fik forbindelse med kundeservice. Denne del er stadig i gang og artiklen opdateres derfor løbende.

01.07.24 – Første kontakt til Velkommen

Min første kontakt med Velkommen kundeservice er via deres chat. Jeg kommer efter en del ventetid igennem til en medarbejder. Han vil dog ikke behandle henvendelsen da jeg har begyndt chatten i mit eget navn. Jeg skriver og viser at jeg har min bonusfar med på linjen – men det kan han “ikke godtage”.

Som sådan fair nok, men ikke den bedste tone. Dertil har jeg svært ved at se en bedre identitetskontrol, da jeg senere i en telefonsamtale også har ham med ved siden af via FaceTime og her er ingen problemer med at få behandlet henvendelsen.

02.07.24 – Anden kontakt til Velkommen

Denne gang prøver vi telefonisk og har en længere ventetid på at tale med et menneske. Her har jeg min bonusfar med på facetime. Indledende er det mere en sælger end kundeservice vi taler med.

Første forsøg på at fastholde dem som kunder er en lang forklaring om at “kvalitetsafdeling lytter alle samtaler”. Vi fastholder at det ikke er noget vi har ønsket og at vi gerne vil høre den optagelse.

Andet forsøg på at fastholde dem som kunder er nogle spørgsmål til, hvilken aftale og pris de betalte ved OK. Vi fastholder at vi ikke har ønsket – eller ønsker – at skifte el-selskab. De har OK el og få bonus gennem Coop og ønsker ikke at skifte.

Til sidst siger medarbejderen at “jeg noterer det som et uønsket leverandørskifte” og “den. strøm der er blevet brugt bliver senere afregnet med OK el. Det vil tage en 14 dages tid“. Opkaldet tog 21 minutter.

Vi beder om at få det på skrift, men det bedste han kan tilbyde er at sende en SMS med aftalen. Den kommer dog aldrig!

Lille tanke: Da han skal finde os i systemet beder han om et CPR nummer. Det ønsker vi ikke at oplyse, da min bonusfar ikke har oplyst det telefonisk til nogen. Han har haft en sælger i røret, men da han ikke står for betaling af strømmen kom samtalen ikke videre.

Medarbejderen finder så “sagen” via adressen og oplyser derefter CPR til os for at bekræfte det er de rigtige han taler med. Det efterlader os med spørgsmålene:
1. Hvor har de fået det CPR fra?
2. Hvorfor oplyser han det til os?

10.07.24 – Tredje kontakt til Velkommen

Da der er kommet en regning kontakter vi igen via chatten og skriver for en god ordens skyld at den ikke bliver betalt da vi har afklaret med kundeservice at det er en fejl og vi er ved at blive skiftet tilbage.

Der kommer aldrig svar på chatten selvom vi er sendt til en medarbejder. Tråden stod stadig åben ugen efter uden svar

17.07.24 – Fjerde kontakt til Velkommen

Nu er der så kommet en rykker. Vi prøver igen at få forbindelse til Kundeservice og prøver først via chatten, Vi vil gerne vil have en skriftlig bekræftigelse denne gang.

Efter at have ventet endnu en halv time, så bliver det en besked via deres kontaktformular denne gang.

22.07.24 – fortsat tavshed fra Velkommen

Der er fortsat ikke svar. Der kom et standardsvar om de oplever lige nu ekstraordinær travlhed og vi meget gerne må afslutte vores henvendelse for at reducere kø-tiden i vores kundeservice. Ellers skulle vi bare vente.

Så det er status – vi venter!

30.07.24 – Femte kontakt til Velkommen

Nu er der så kommet regning for den næste måned. Vi kontakter igen Velkommen, der nu har problemer med deres telefoner. Men vi foretrækker også skriflig kommunikaiton på dette stadie.

I chatten kommer vi i kontakt med en medarbejder, der undersøger sagen og efter kontakt til deres “tekniske afdeling” giver besked om at en overførsel tilbage er påbegyndt.

Så håber denne “sag” nu har fundet sin afslutning.


Trustpilot

Velkommen el har en score på Trustpilot på 2,4 og det bliver det ikke os, der trækker denne score op.

Screenshot 17.07.24

Kan frivillighed føre til lønnet arbejde?

https://frivillighed.dk/analyser/artikler/kan-frivillighed-foere-til-loennet-arbejde

Spændene artikel om spændingsfeltet mellem frivillighed og betalt arbejde.

Som ledig får man mulighed for at bidrage til en sag, som man brænder for, blive en del af et fællesskab og styrke sine kompetencer og netværk og på den måde blive mere jobparat.

Artikel på frivillighed.dk

Jeg bruger helt bevidst udtrykket “betalt” fremfor “lønnet” arbejde, da jeg ser det fra vinklen som freelancer.

Frivilligt arbejde er en god investering i netværk og erfaring.

Det jeg taler om er ikke det useriøse “lav det gratis og få det på dit CV” – men noget man brænder for og har en interesse i. Så er chancen også større for et godt “match” med de andre frivillige.

Har man ressourcer ledig, så “giv det til en god sag”. De frivillige er som regel meget taknemmelige for ens indsats.

Nogle gange…

Nogle gange er der så en “medfrivillig” der enten selv eller i sit netværk mangler lige dig. Så får man udvidet sit netværk og måske adgang til en opgave man ellers aldrig havde hørt om.

Nogle gange laver man er “projekt” man senere kan trække på i en betalt opgave.

Nogle gange falder der hverken arbejde, netværk eller projekter af. Men så har man gjort en god gerning.

Det lille dilemma

Har det først været frivilligt (læs gratis), hvordan får man det til at blive betalt?

Et godt råd er forventningsafsteming. Jeg er selv ikke for god til det, så den ene “frivillige tjeneste” eller gode råd følger det næste og næste og næste.

Når PHP opdaterer version

Jeg har i septemer og oktober oplevet 2 større nedbrud pga. et webhotel har lavet en opdatering af deres PHP version.

Da jeg ofte bygger systemer fra bunden, så har jeg skulle gennemløbe grundkoden for behov for opdateringer. Derfor anbefaler jeg en serviceaftale eller være på god fod med ens programmør. Det er nemmere at fejlsøge på ens egen kode en andres.

Det ene tilfælde, der var det en stor portals loginsystem gik ned, da en krypteringsstandard gik fra at kræve mindst 11 til 12 tegn i koden. Det tog så 3 dage at finde og løse, da koden var lavet af flere omgange og jeg måtte tage den fra a-z.

Ikke noget nyt

Når jeg udvikler på min lokale server, så er der normalt på en af de nyeste versioner jeg arbejder. Når jeg så skal til at teste på kundens eller projektets webside, så “dør siden”. Så skal man lige tilpasse nogle detaljer, til den enkelte server.

Nogle gange er det PHP version, nogle gange er der en indstilling i PHP, firewall, DNS eller andet.

Hvorfor opdateringer og ændringer?

Servere bliver løbende opdateret så de er bedre, hurtigere og mere sikre. Derfor skal programmer og hjemmesider løbende opdateres.

Dermed kan noget kode blive ændret, erstattet eller udfaset. Som eksemplet ovenfor, hvor et krav til en kode ændre fra 11 til 12 tegn. Så håber man bare, der ikke er alt for mange steder, der skal opdateres.

Tænk på dengang MobilePay, pludseligt krævede en “nyere” mobil for at virke. Vil du bruge MobilePay – så må du opdatere din enhed.

https://www.mobilepay.dk/hjaelp/mobilepay-til-private/fakta/opdater-din-telefon

Er PHP så fremtidssikret?

Aktuelt drives 76.8% af hjemmeside af PHP i følge en anderkendt undersøgelse. Derfor bliver der løbene opdateret. Men ingen garanti.

https://w3techs.com/technologies/overview/programming_language/

Tænk bare på smalfilm, kassettebånd, VHS, LP, CD, WAV og MP4. Ingen kan spå, men PHP er ikke lige den side der forsvinder

Sjov detalje – Y2K38

Mange var nervøse ved Y2K i år 2000.

Programmører er i dag opmærksomme på de. 19.01.2028, da antallet af sekunder siden 01.01.70 ikke har plads til flere tal. Men der er en opdatering på vej til de servere, der har problemet.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Year_2038_problem

Mac reddet fra den visse død

Havde et opkald…

Viste sig at disken havde en fejl som en normal formatering ikke løste. Så måtte først få lavet en MacOS boot USB for overhovedet at komme rigtigt ind på Apples diskværktøj og derefter køre en installation fra samme USB for at komme videre med den normale genopbygning.

Desværre umiddelbart en disk-fejl og da disken er loddet på, så kan den ikke skiftes. Den kan boote med ekstern harddisk, men for ikke at skulle slæbe rundt på den forsøgtes til sidst med at installere macOS på et SD kort.

Website eller portal

er findes flere forskellige udtryk for “ting på internettet”.

Jeg arbejder med primært 2 begreber

1. Website (eller hjemmeside)

2. Portal

Website

Et website, eller hjemmeside, er typisk et udvidet online visitkort eller brochure. Man kan typisk se en masse information om et firma, forening mv., så ser er måske også en kontaktformular.

Portal

En portal er dog lidt mere. Her er typisk et login, så man kun har adgang til visse data bag et password. Der kan også være visse muligheder omkring fx styring af funktioner mv. Unde en portal er også fx en webshop.

Et eksempel – Klemmesens Klemmefabrik

For at tage et eksempel men Klemmesens Klemmefabrik.

Det første de fik var en hjemmeside. Der var et billede af fabrikkens facade og nogle billeder fra produktionen. Man kunne downloade et online PDF katalog.

Da Direktør Klemmensen opdagede at internettet var kommet for at blive, så fik de en Portal. Her kunne deres sælgere fx lave bestillinger og se lagerstatus på alle klemmestørrelse. Engroskunder kunne også få er login, så de kunne bestille klemmer. Lageret havde mulighed for at tilpasse udvalget og skrive leveringstider på visse specialvarer.

Det næste naturligt skridt for Klemmesens Klemmefabrik var udvide deres engros B2B handel til B2C handel direkte med kunderne vis en webshop. Så portalen blev udvidet, så alle nu kunne bestille klemmer. Engrosforhandler havde adgang til specialklemmer, som de havde eneret på.

Det var en kort historie om Klemmesens Klemmefabrik. Nu er denne case kun opdigtet, men GSR nano har været en del af denne rejse på alle trin.

Trin gående fra stort set ingenting og til kæmpe portaler i flere forskellige sammenhænge.

Som man siger i fiktionens verden: “Based on a true story”.

FactoFly

Jeg benytter freelancetjenesten FactoFly, så tilbud og faktura kommer altid fra FactoFly – min private “regnskabsafdeling”.

Det er er firma, der hjælper freelancere og andre med at fakturere arbejde og samtidigt få betalt skat, moms og forsikring. 

Frihed til din freelance forretning

Driv din forretning uden CVR nummer, ligesom +10.000 andre freelancere. Du bliver projektansat til din opgave, forsikret under arbejde og får dine penge udbetalt som normal løn.

factofly.dk

Fordele for alle parter

Det frigører meget tid og økonomi i forhold til selv at føre regnskab, indberette og meget andet.

Som kunde ved du at der er styr på skat og moms. Du slipper også for “ansvaret” ved enten honorar eller timeløn, som jeg ofte har benyttet tidligere.

Som freelancer sparer det mig for en masser tid til administration og omkostninger til erhvervskonto, erhvervsforsikring, regnskabsprogram osv. Udgifter og kørsel holde de også styr på.

Erfaringer fra før FactoFly

Jeg har før haft CVR som både privat og virksomhed. Hvert år omkring regnskab så gik der ufatteligt med tid omkring regnskab fremfor at få lavet noget.

Dertil går det op og ned i dansk showbizz som Franz Beckerlee fra Gasolin engang sagde. Så er det rart med en fast procent og ikke et fast (stort) beløb hver måned og år.


Dette er en anbefaling og ikke reklame. Jeg får ikke penge for at fortælle om min oplevelse med FactoFly.