Jeg brugte et par timer sidst på dagen på Syddansk Universitet (SDU) som en del af en fokusgruppe ifm. med et specialeprojekt på kandidatstudiet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Fokus for dette speciale er omkring oplevelsen, når man som patient- eller pårørende er med i et brugerpanel forbindelse med forskning. Herunder hvilke faktorer der har indflydelse på motivation og deltagelse.
Der var 3 hovedemner som vi drøftede. Hovedfokus var brugerpaneler omkring forskning (og ikke konkrete forskningsprojekter).
- Oplevelsen af at deltage som ”bruger”
- Roller man har ifm. sin deltagelse
- Motivation for at deltage aktivt
Vi havde en god drøftelse og der var både nogen med meget erfaring og en, der lige var kommet med i et forskningsråd.
Generelt var oplevelsen af at deltage og de roller man har meget afhængig af det enkelte projekt og hvor i forskningsprocessen, man bliver inddraget. Der var stor enighed om vigtigheden af at blive hørt og at man ikke blot er en checktegn, forskeren skal kunne markere gennemført ved.
I denne sammenhæng kunne jeg primært trække på min aktive involvering i CFPK (Center for Forskning i Patient Kommunikation), hvor jeg har haft mulighed for at være med fra begyndelsen af deres ”Patientpanel”. Derudover generel erfaring fra andre råd og forskning, som jeg gennem tiden har været involveret i.
I løbet af samtalen nåede vi frem til flere punkter, som også gælder anden involvering som patient i patientråd mv. Så flere takeaways var de samme, som ved patienttopmødet med at det skal give mening, man skal føle sig hørt og der skal være gensidig respekt mellem alle deltagere.
Denne fokusgruppe og tilhørende specialeopgave understreger at brugerinddragelse i sundhedsvæsnet er i fremmarch. Dette er kun positivt med de erfaringer jeg som “Den profesionelle Patient“.
Finde rundt og komme ud fra SDU
Efter er par år som eksamenvagt har jeg en nogenlunde fornemmelse af at komme rundt, men skulle lige bruge et opkald for at få næsen den rigtige retning til mødelokalet.
Det var dog sværre at komme ud igen. Som en anden Hans og Grethe fulgte jeg mine brødkrummer til samme udgang jeg kom ind af. Den var så i et aflåst område.
(Fandt hurtigt en sidedør, så skulle ikke overnatte og vente til klokken blev 7…)