Den 5. februar 2025 var jeg inviteret en en workshop om at finde vej på det nye OUH – som på moderene dansk hører ind under “wayfinding“.

Her par noter og tanker fra dagen i besøgscenteret ved Nyt OUH.
Lufthavnspricippet
Der er flere måder at hjælpe folk til at finde vej. Flere gange blev “lufthavnsprincippet” nævnt – altså at man med indgange og gatenumre bliver ledt rundt på en lufthavn og er noget de fleste er godt kendt med.
Man har også set på erfaringer fra andre supersygehuse af nyere dato og selvfølgelig det nuværende OUH.
Det bliver dog lidt specielt med designet af Nyt OUH, da der bliver. 13 hovedindgange fremfor 1 enkelt. Det skyldes det kæmpe areal som Nyt OUH kommer til at udgøre og derfor er det bedste at man kommer ind i den rigtige “klynge” og derfra videre. Lidt som lufthavne med indenrigs-, udenrigs, fragtterminal mv.

Inden for “hospitalsringen” er der en række områder med p-pladser matchet med de 13 hovedindgange.
Der bliver nogle hovedstrøg på kryds og tværs. Odense’s letbane får også 2 stop, så et godt alternativ til bilen. Cykler er også indtænkt. Personligt kunne jeg se mig bruge både bil, letbane og (el)cykel.
“Nørderi” i wayfinding
Man arbejder på et nyt “bonsystem” til ventetider. Det kommer med flere yderst spændende tiltag.
- Man checker ind ved indgangen og får sin første bon
- Den kommer også til at kunne benyttes elektronisk via en App eller man trække en “opdateret” bon.
- Der kommer også infoskærme med opdateret status i de store venteområder
- Har man flere aftaler, så er de på samme bon og man har samme “bonnummer” i 48 timer
- Systemet “taler sammen med” afdelingens bookingsystem, så er afdelingen bagefter kan man evt. se noget andet end venteområdet
- Ved at være checket ind på matriklen, så kan man også blive tilkaldt hurtigere
På sigt skal dette system udvides til at bruges i hele regionen.
Ser meget frem til at se dette i funktion og der var stor begejstring da jeg i et andet patientforum nævnte dette, da ventetid uden besked om status, er et meget stor irritationsmomentet for mange patienter.

Fra p-plads til behandler
Undervejs var der et spændende oplæg om rejsen fra p-pladsen og indtil man er ved sin behandler eller undersøgelse.
- Store fine skilte og indfaldsveje
- Hospitalet er omringet af en stor rund vej, så man kan altid enten køre den ene – eller den anden vej
- Som i Lufthavne og på flere skoler kommer der “Kiss and drive” (eller hvad det ender med at hedde)
- Når man har parkeret sin bil, cykel eller i nærheden af den af de 13 hovedindgange man er indkaldt til, så kan man checke ind med ovenstående smarte bonsystem
- Ved første ckeckin, så ved afdelingen at man er i nærheden.
- Er der lidt ekstra tid, så kan man bruge fx udearealer og andre facilitere
(det var et helt andet møde en anden dag) - Når ens aftale nærmer sig, så finder man det venteområde, hvor man skal være. Det bliver med fine numre, så man altid kan se om de enten stiger eller falder som planlagt…
- Her checker man ind. Det bliver et større venteområde, som flere afdelinger deler.
Det giver mere luft og mulighed for faciliteter - Når afdelingen er klar og man ser sit nummer på infoskærmen eller på sin mobil, så bevæger man sig mod afdelingen. Enten til en venteområde ved en dør eller afdelingens mindre venteområde.
Lidt som på nuværende OUH, hvor man først checker ind ved røntgen og derefter sætter sig på gangen foran fx dør 12-15.
Det bliver et stort hospital og enkelte fremmødte var bekymrede for om de kunne finde vej. Jeg var personligt tryg ved de planer der er lagt og er sikker på at det bliver godt. Nu har jeg efterhånden også erfaring fra flere hospitaler og sygehuse i hele europa og man skal altid sætte lidt ekstra tid af første gang.
Stort set alle finder gate’en i lufthavnen når de skal på ferie. Det er jeg sikker på patienterne også kommer til på Nyt OUH
Der er hjælp til dem med særlige behov. Ligesom på det nuværende OUH, så vil der være guider ud over skilte, kort osv. Min erfaring er også at personalet på OUH er mere smilende og hjælpsomme end visse lufthavne jeg har været i.