Råd eller panel

I et af mine råd/paneler havde vi lidt en debat om vi var det ene eller andet.

Det med brugte er råd, men lige i dette konkrete tilfælde argumenterede jeg for at det var et panel, da det er et panel af patienter og pårørende, der bliver indraget i forskning i patientkommunikation og dermed ikke er “brugere”.

Derimod må ordet råd være passen, når det fx er tilknyttet en behandlende afdeling.

Her en forklaring og sondring mellem de to udtryk.

Et råd af brugere på fx afd. X, Y eller Z giver god mening. Her udtaler medlemmerne sig kvalificeret om deres oplevelser på afdelingen og fremlægger forslag til forbedringer.

I CFPK (Center for forskning i Patient Kommunikation) er rollen mere en gruppe pårørende- og patienter, der debaterer og besvarer spørgsmål set fra deres rolle.

Råd fra ordbog:

forsamling af særligt udvalgte personer der har til opgave at udtale sig kvalificeret om bestemte sager, rådgive, fremlægge forslag m.m.

Panel fra ordborg:

udvalgt gruppe mennesker, ofte eksperter, der er samlet for at debattere noget eller besvare spørgsmål, fx i en radio- eller tv-udsendelse eller ved en offentlig høring

…svar fra et fast panel, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen…

…og alle de andre

  • ERFA-grupper
  • Brugerråd
  • Samarbejdsudvalg
  • Partnerskaber
  • Sparringspartnere

Den typiske aktive patient i råd mv.

Ved patienttopmødet i 2024 var et af emnerne rekruttering. Her blev et af mine egne fokuspunkter det første der blev nævnt – det er ikke et klageråd. 

Nogle patienter har enten en ubearbejdet sygedomshistorie eller en dominerende egen dagsorden. Det er vigtigt at henvise dem til rette sted, da disse råd gerne skal kunne se det store billede.

Min erfaring er at der typisk er 4 typer persona’s, der altid er til stede

  • Den ældre patient med god tid og strikketøj ved alle møder
  • Den engagerede yngre pårørende, der altid har 5 nye artikler med fra nettet til hvert møde
  • Den sure patient, der mener at sygehusenes kontorer er beboet af molboer
  • Den aktive patient, der også er aktiv i fx patientforeninger mv.

Illustrerende collage af AI genererede billeder

Tåkrummende opførsel

Personligt krummer jeg ofte tæer over den opførsel nogle medpatienter tager med ind i et rum med fagpersoner og medpatienter.

Her et par eksempler og det man nogen gange har lyst til at sige, hvis man ikke havde sin gode opdragelse.

  • patienter med en egen dagsorden, der skal frem i hver kommentar de kommer med
  • bedrevidende patienter med “har I tænkt på” (tydeligt underforstået “I er så dumme”)
  • Tal nu dansk (skal piloterne der flyver dig på charterferie også holde op med at tale engelsk???)
  • Se mig (fx dem der engang har været med i et forskningsprojekt og alle andre projekter er kun billige efterligninger af det dé var en del af)
  • Manglede respekt for de faglige input og dagsorden, fx en samtale om brugerinddragelse pludselig handler om sproger i indkaldelsesbreve (ja, det kunne nok blive bedre, men der er andre afdelinger der arbejder med det)
  • På Riget/Skejby/Tyskland går de det bedre (så flyt eller bidrag med med erfaringer senere i processen og ikke i plenum)
  • brok, brok og lidt mere brok (konstruktiv kritik er nu bedre)
  • “krænket” og fornærmet på andres vegne, fx husk nu på dem uden computer (ja, skal vi også genindføre dobbelt aa i stedet for å???)

Kend din spammail

Spammails kan være svære at skelne fra almindelige mails, men der er flere ting du kan kende din spammail på

Kendetegn

Afsenderens e-mailadresse
– Spammails kommer ofte fra adresser, der ser mistænkelige eller ukendte ud, med mærkelige domæner og en lang række tilfældige tegn.
Husk at holde musen over mailen, så du kan se mailadressen og ikke kun afsenderen navn

Sproget
– Sproget i spammails være uprofessionelt, med mange stave- og grammatikfejl.
– Der er ofte et forsøge på at “stress” (klik nu… – gå ikke glip af… – du mister hvis ikke…)
– Desværre bliver de bedre og bedre til at få det til at se rigtigt ud

Links
Holder du musen over links, så kan du se at der peges på mærkelige adresser, der intet har med den påståede afsender
Er du i tvil så log direkte på hjemmesiden fra din browser og ikke via links i mail.

Husk altid at være skeptisk over for mails, der lover store gevinster eller kræver følsomme oplysninger uden en god grund.

Læs mere

Slip kun bestemte apps ind i øret

Kender du det at man skal til et møde eller høre musik på en gåtur og ikke vil have notifikationer fra både det ene og det andet, men kun fra fx konen og WhatsApp – så er der hjælp at hente.

Så kan på man på fleste mobiltelefoner sætte et “filter” op, så man ikke bliver forstyrret af notifikationer om at ens kollega har lavet et opslag på LinkedIn, den vare man følger på PriceRunner er kommet på tilbud og alle de andre notifikationer man typisk får på en dag.

På iPhone

På iPhone hedder det “Fokusfunktion”. Her kan man oprette forskellige scenarier, hvor mange måske kender til “Søvn”.

Man kan også oprette sine egne, fx en der hedder “Møde”, hvor man kun lader notifikationer fra udvalgte personer eller Apps igennem.

Der er en fin guide på Apple hjemmeside

Personligt har jeg sat min telefon på til at gå på lydløs kl 22.00 og indtil næste morgen. Jeg slipper dog mine “favoritter” igennem, så skulle den nærmeste familie mv. have akut brug for at snakke mig mig, så er der lyd på.

På Android

På Android hedder der “Forstyr ikke”. Her kan man også tilpasse, hvilke apps der må forstyrre.

Husk der kan være forskel på Android version og telefonproducent

Der er en fin guide på Google hjemmeside

Find punktet “Hvad, skal der blokeres” under overskriften “Skift indstillinger for afbrydelser”

Smartwatch

Disse indstillinger vil i de fleste tilfælde også have effekt på ens smartwatch, da notifikationer ofte er dubleret fra en mobile enhed.

I Apples “miljø” sker det på tværs af alle de enheder, man måtte have tilknyttet sin konto.

Simply.com

Jeg har prøvet flere webhoteller selv og gennem mit virke om freelancer inden for IT.

Privat har jeg i flere år brugt Smply.com, det tidligere UnoEuro. En af de primære årsager er muligheden at at have “tilføjelsesdomæner”, hvor man kan pege på undermapper på ens webhotel og dermed ikke skal have (læs: betale) for et testside eller en lille projektside med få besøgende.

Sponseret link

Jeg har mulig for at give 3 måneder gratis webhotel med nedenstående link

https://www.simply.com/?coupon=MXD5H2

Aunsbjerg Herregård

https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/aunsbjerg

Langt tilbage i min slægt, så løber der noget DNA fra ejeren af Aunsbjerg Herregård.

Af F. Richardt – Prospecter af danske Herregaarde, Public Domain

Steen Jørgensen (1677 – 1754)

Steen Jørgensen er min direkte ane i 10. generation. Han købte Aunsbjerg Herregård i 1732 og det blev begyndelsen på “Sten Steensen” og “de Stensen” slægten, herunder Sten Steensen Blicher

Peder Steensen (1715 – )

Jens Peder Steen (1749 – 1806)

Hans Jensen (1749 – 1806)

Magrethe Hansdatter, født Jensen (1816 – 1898)

Carl Georg Adolph Jensen (1852 – 1930)

Julie Anna Nielsine Jørgensen, født Jensen (1877 – 1935)

Julie Anna Nielsine Jørgensen, født Jensen (1877 – 1935)

Agnes Kathrine Jensen (1905 -)

Agnes var min oldemor på min fars side. Jeg kan tydeligt huske som barn at jeg besøgte hende i hendes ældrebolig i Odense.

Leaps Skoler

I løbet af 2023 havde jeg er længere samarbejde med KATA Fonden, der står bag leapsskoler.dk

Grundkodet planlægningsportal

Nogle af de løsninger der blev inkluderet

  • Unilogin (login der skulle tale sammen med stil’s SOAP løsning og konverteres til PHP, så det kan bruges i WordPress og planlægningsportal)
  • Træk af data fra Office-baseret løsning (dataudveksling mellem miljøer)
  • Planlægning med forskellige muligheder for at kunne udfylde, rette og printe data. Dertil også evaluering. Det hele i henhold til Leaps særlige skemaer og protokoller.
  • Flere skoler koblet på med brugerstyring

Alt dette krævede er sytem, der blev lavet fra bunden.

Steen Steensen Blicher (1782-1848)

Steen Steensen Blicher var kaldt en af “de betydeligste skikkelser i den danske litteraturhistorie” på Forfatterweb og et af de mere “teoretiske” forbindelser i slægten.

Det Kongelige Bibliotek/Creative Commons – her fra lex.dk

Slægtsskab

Min oldemor hed Agnes Cathrine og hendes tip-tip-tip oldemor hed Agnete Cathrine (10 led fra mig). Hun var gift med Sten Jørgensen (1677-1754) indtil hendes død i 1722. Han var ejer af herregården Avnsbjerg.

Inden hendes død fik en søn, der er min forfader i 9. led.

Han hed Peder Steensen og blev født i 1715 og 12 år senere fik han en halv-søster efter at faren blev gift igen. Halv-søsteren hed Anna Steensdatter (1727-1809) og blev født på Fyn sammen med store dele af den del af slægten.

Hun blev den 9. juni 1747 gift med Sognepræst Hans Poulsen Curtz i Lysgård ved Viborg. Så fik vi slægten til den midtjyske hede og ind i en præsteslægt. Deres barnebarn var Sten Steensen Blichers.

Lidt enklere var Sten Steensen Blichers mormor min 6 x tipoldefars halvsøster.

Mere om Steen Stensen Blicher

Steen Steensen Blicher var en dansk forfatter. Han fremstår som den første store realist i dansk digtning. Den indsats, som fortsat holder hans navn levende, er og bliver novelle-digtningen. Blichers arbejde med fortæller-fiktionen og brugen af jeg-fortælleren er hans mest afgørende bidrag til moderniseringen af dansk prosa.

Baggesen, Søren: Steen Steensen Blicher i Den Store Danske på lex.dk.
Hentet 3. august 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/Steen_Steensen_Blicher

Anekdotisk viden

Jeg faldt første gang over udtrykket i en rapport fra Miljøstyrelsen, hvor de skrev noget i stil med vi har kun kunnet finde oplysninger fra en tidligere medarbejder i form af anekdotisk viden.

Dette udtryk faldt meget i min smag, da det netop signalerer at viden i form af erfaring og “den gode historie” også har værdi.

Efter min mening er det et genialt udtryk for at man kan dele ud af sin erfaring gennem anekdoter. Fx “Steve Jobs oplevede at skulle købe en vaskemaskine og blev helt forvirret og indførte derfor at Apple kun skulle have 4 modeller. En stor og lille model inden for det private og professionelle segment” (lettere forkortet af mig).

Den er ofte mere forståeligt at komme med lange forklaringer om neurovidenskab, marketing og videnskabeligt undersøgelser, der understøtter ovennævnte anekdote.

Som værktøj til at forklare komplicerede emner er det et godt udtryk, men det er ikke videnskab.

Anekdotisk evidens i videnskaben

Anekdotisk evidens er et udtryk fra den videnskabelige verden, hvor det ikke rangeres så højt. I flere metoder placeret nederste led i evidenspyramiden. Fx Lægemiddelstyrelsen, de kalder det klinikeres egne erfaringer

Det klassiske eksempel i forkert brug er fx “min onkel røg i 70 år og døde ikke af det” (Wikipedia) eller “jeg har hørt om en der ikke havde sikkerhedssele på og blev smidt ud af bilen og overlevede derfor”.